Hvor er din næste kærlighed henne?
jeg undre mig over mennesker, og over mig selv, jeg var ude og handle i torsdags, med min lille datter på 8 mdr og havde egentlig mega travlt med at komme ud af butikken og hjem fordi hun var små træt, og pyldret. I butikken havde jeg lagt mærke til en dame på en crosser som havde lidt problemer med at få vare ned i hendes medbragte pose og kurv, men jeg tænkte ikke mere over det, for jeg havde jo travlt. Da jeg kommer til kassen er alle 7 kasser åben og kø ved dem alle, hun fylder midt i det hele med sin crosser så folk ikke kan komme forbi, så jeg og mange andre tager en anden kø, da hun ikke er henne ved kassen, jeg begynder at fylde op på varebåndet og hører nogle snakker i en tone fald som ikke er venligt, du spærrer altså hele gangen så ingen kan komme forbi.. Og folk bliver små rasende. Hun vælger så at tage den kasse jeg er ved og er lige bag mig og jeg, tænker mit, jeg magter ikke lige at skulle hjælpe, da mit barn er stadig pyldret. Nå men jeg er mere eller mindre færdig med at putte mine vare op og jeg kan se folk bag hende som har valgt den samme kasse som mig kigger på hende og flygter over til de andre kasser, her tænker jeg kunne de ikke have hjulpet hende med at få varene op på båndet, det var folk som havde voksne børn ( den generation ) som flygtede.. Jeg blev færdig og tænkte imens jeg puttede mine vare i vognen, hvor er min næste kærlighed henne, tænk hende den gamle dame havde det ikke rart og nu var der ingen til at hjælpe hende, og manden ved kassen prøvede at tilkalde nogle til at hjælpe hende med at pakke hendes vare ned i hendes kurv og pose, men han kunne ikke få fat på nogle, jeg sagde til damen skal jeg ikke lige hjælpe dig, det skulle jeg ikke gøre fordi jeg havde en lille osv. Men jeg sagde det skulle hun ikke tænke på der var bedre hun fik hendes vare op på båndet sikkert.. Da hun ingen bene havde de var amputeret og hun var også svagt seende. Hun var rigtig glad og manden ved kassen var også glad og de begge takkede mig fordi jeg ville hjælpe.. Jo jeg gjorde en god ting men hvorfor er vi mennesker så bange for at springe til og hjælpe andre som har brug for hjælp fordi vi ikke lige magter det… Jeg tænker stadig på hende og på mig selv hvorfor jeg ikke tilbød min hjælp noget før tidligere i butikken .. Det vil jeg være bedre til næste gang, og det synes jeg også andre skulle, for jeg er ikke den eneste.. Men i der mindste hjalp jeg alligevel